Hvad er øjenskønhed

Øjnene er en kompleks del af ansigtet, men de er faktisk også én af de vigtigste dele når det gælder balancen i et smukt ansigt. Smukke øjne opleves ubevidst som smukke og derfor kan det være svært at bestemme, hvad det præcist er som gør visse øjne smukke.

Hvad er øjenskønhed

Skønhed kan ikke sættes på formel

Det er vigtigt at huske, at skønhed afhænger af mange ting, og det er derfor ikke rimeligt at sætte firkantede regler op for hvad der er smukt.
Ikke desto mindre kan det være interessant at undersøge aspekter af skønhed for øjnene. Man kan forsøge at definere aspekter af øjnene, som er vigtige markører for smukke øjne.

Psykologer, historikere og antropologer har i årevis forsket i, hvad mennesker opfatter som smukt og bliver tiltrukket af hos hinanden. På trods af kulturelle forskelle har man fundet følgende ansigtstræk som værende attraktive i de fleste kulturer. Det er interessant, at notere sig hvor meget øjnene fylder.

Attraktive træk hos kvinder

  • Mørkfarvet glød af huden som fremstår ren, ensartet uden rynker
  • Let hjerteformet ansigtsform med en vis bredde opadtil og smalt hage og kæbeparti
  • Mindre fedt herunder omkring øjnene
  • Flere, længere og mørke øjenvipper
  • Ingen rande/furer omkring øjnene
  • Smalle øjenlåg uden overskydende og hængende hud
  • Mørke, smalle øjenbryn med et løft ud mod siderne
  • En vis bredde mellem øjnene (ikke for tætsiddende)
  • Høje, markerede kindben
  • Fyldige læber
  • Smal næse

Disse ansigtstræk genfindes i den kendte Nefertiti buste fra Egypten.

Nefertiti

Attraktive træk hos mænd:

  • Brun, ensartet, ren hud
  • Relativt smalle, markerede ansigtstræk
  • Mindre fedt herunder omkring øjnene
  • Smalle øjenlåg uden overskydende og hængende hud
  • Øjenbryn der går lige ud mod siderne, sidder lavere end hos kvinder.
  • Fyldige, mørke øjenbryn
  • Fyldige, symmetriske læber
  • Øvre halvdel af ansigtet er bredere end den nedre halvdel
  • Høje markerede kindben
  • Markeret nedre kæbeparti
  • Markeret hage
  • Ingen fure/rynker mellem næse og mundvigen
Attraktive træk hos mænd

Øjenhulen

Den mest fundamentale struktur for øjnene er øjenhulen, orbita, knoglestrukturen som omgiver øjet. En ungdommelig øjenhule er lille og kompakt. Med alderen øges øjenhulens volumen/størrelse hvilket leder til “indsunkne øjne” og samtidig mister de bløde omgivende strukturer omkring øjnene deres fundament og buler frem.

Øjenhulen i et kranie
Øjenhulen på en ældre herre

Øjenbryn

Øjenbrynene har meget stor betydning for øjnene udseende.

Hos kvinder betragtes det som attraktivt med mørke, smalle øjenbryn med et betydeligt løft – især ud mod siderne. Det er samtidig attraktivt med et løft af den ydre øjenspalte i forhold til den indre øjenspalte.

Hos mænd derimod betragtes det som attraktivt med lavtsiddende øjenbryn med et mere lige forløb ud mod siderne – det kan ligefrem være attraktivt med såkaldte “hooded eyelids” hvor kun en lille del af de øvre øjenlåg kan ses.

Øjenbryn

Afstand mellem øjnene.

En vis afstand mellem øjnene (den såkaldte interpupil afstand) har stor betydning for ansigtets æstetik som illustreret nedenfor.

Afstand mellem øjnene

Bredden af øjenspalten

En bred øjenspalte er af stor betydning for øjnenes og ansigtets æstetik. Dette gælder for både mænd og kvinder.

Eksempler på brede øjenspalter.

Bredden af øjenspalten

Eksempler på korte øjenspalter.

Eksempler på korte øjenspalter

Øjenvipper

Fyldige, mørke øjenvipper fungerer som rammen for selve øjnene og er derfor betydende for øjnenes udseende. Dette gælder især kvinder men til en vis grad også mænd.

Øjenvipper

Øjenspaltens form/kurve

En flot kurve af de øvre øjenlåg i forhold til de nedre øjenlåg, måske ligefrem med en let omvendt dråbeform af den indre del af øjenspalten giver en attraktiv form af øjnene.

Øjenspaltens form/kurve

Det er vigtigt at huske, at når alt kommer til alt afhænger skønhed af mange ting og man kan stirre sig blind på ubetydeligheder, eller på træk det ikke er muligt at ændre.

Udgangspunktet for klinikken er derfor et ønske om at hjælpe dig og dine øjne til at blive den bedste, naturlige udgave af sig selv – men ikke forsøge at lave dig og dine øjne fundamentalt om. Det er derfor muligt, at vi vil fraråde kirurgi hvis forventningerne er ude af trit med hvad der er muligt eller fornuftigt at foretage. Du er således i trygge, respektfulde og varsomme hænder.

Det siger vores kunder

Øjenlågsoperation nemt, smertefrit og flot resultat. Varmeste anbefaling.
Trustpilot
Jeg følte mig meget tryg ved lægen Stig Holfort, der med venlig tålmodighed forklarede hele forløbet. Venlig og god stemning i hele klinikken. Min varmeste anbefaling.
Trustpilot
Min varmeste anbefaling til Stig og hans crew. Jeg fik ordnet begge mine øvre øjenlåg. Sjældent har jeg oplevet så god og rar en atmosfære på en klinik. Alle, lige fra kvinden i skranken, sygeplejersken og så lægen var søde, smilende og topprofessionelle. Selvfølgelig hjælper det også, at mit resultat blev super flot. Jeg kan på det varmeste anbefale denne klinik.
Trustpilot
Rigtig god service lige fra tidsbestilling til undersøgelse og operation ved Stig. Under hele mit netop afsluttede forløb havde jeg en følelse af venlighed, højt informationsniveau og faglig kompetence. Kan varmt anbefale klinikken.
Trustpilot
Professionel og tryg behandling. Venligt og imødekommende personale. Fine lokaler.
Trustpilot
Super dygtige og professionelle øjenlæger. Jeg blev opereret af Stig Holfort som var fantastisk til at forklare hvad der foregik under hele operationen. Hele personalet er også søde og venlige. Klinikken vil jeg varmt anbefale.
Trustpilot
Øjenskønhed hos Auga

Sommerferie

OBS: Klinikken er lukket i uge 29.