Søg
Close this search box.

Grå stær og det udvidede frie sygehusvalg (DUF)

Brillefri operation
Grå stær er omfattet af behandlingsgarantien, hvorfor du kan gøre brug af Udvidet frit Sygehusvalg, der sikrer dig behandling senest 30 dage efter, du har fået konstateret grå stær.

Grå stær er omfattet af behandlingsgarantien, hvorfor du kan gøre brug af Udvidet frit Sygehusvalg, der sikrer dig behandling senest 30 dage efter, du har fået konstateret grå stær.

Hvad er grå stær?

Grå stær er en tilstand, der rammer øjets naturlige linse. Den bliver grumset og uigennemsigtig, hvilket gør det svært for lyset at bryde igennem og resulterer i et dårligere syn.

Det er en udvikling, der sker ganske langsomt, derfor kan tilstanden være ret fremskreden, før man opdager det. Til gengæld skal tilstanden faktisk også være ret fremskreden, før du kan godkendes til behandling i offentligt regi.

Hvis du har mistanke om grå stær skal du booke tid hos en øjenlæge.

Hvordan konstateres grå stær?

Grå stær kan kun konstateres af en øjenlæge, der gennem sine målinger kan se, hvor “moden” din grå stær er. Vurderer øjenlægen, at den er udviklet nok til, at du er egnet til operation, er næste skridt operation. Dog er der i det offentlige lang ventetid på en grå stær operation.

Udvidet Frit Sygehusvalg

Har din region ikke mulighed for at tilbyde dig behandlingen inden for 30 dage (regnet fra den dag øjenlægen har henvist dig), kan du gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg. Du har derigennem krav på at få foretaget operationen på en privatklinik i stedet.

Vi har i Auga Eye Center aftale med Danske Regioner om operationer for grå stær og efterstær. Du kan derfor hurtigt, gratis og effektivt blive behandlet hos.

Hvis du ønsker at benytte Udvidet Frit Sygehusvalg, skal du kontakte:

Region Hovedstaden

Enhed for Sygehusvalg på tlf. 38 64 99 00 (kl. 9-12), eller mail: fritvalg@rh.regionh.dk

Region Sjælland

Patientvejledningen på tlf. 70 15 50 01 (kl. 9-12), eller mail: patientvejledningen@regionsjaelland.dk

Du kan, så snart du har modtaget indkaldelsesbrevet fra sygehuset, kontakte din region jf. ovenstående, du kan vælge en specifik klinik, hvis du ønsker det.

Herefter vil regionen sende sagen videre til privatklinikken, f.eks. Auga Eye Center, og du vil efter få dage blive kontaktet direkte med tilbud om en hurtig tid til operation, ofte med en ventetid på kun få uger.

Grå stær operationen

En grå stær operation er en meget almindelig operation, faktisk er det den type operation, der foretages flest gange både i Danmark og på verdensplan.

Det er et kort og smertefrit indgreb, der tager ca. 15 minutter pr. øje. Om du skal opereres på begge øjne på en gang eller ad to omgange med et par ugers mellemrum afhænger af øjenlægens vurdering.

Inden du kommer ind på klinikken på operationsdagen, skal du, efter øjenlægens anvisning, have dryppet dine øjne med nogle receptpligtige øjendråber, du selv henter på apoteket.

Når du kommer ind på klinikken bliver ud igen dryppet, og du sidder og venter lidt, mens de nye dråber virker.

På operationsstuen er det øjenkirurgen og øjensygeplejersken, der søger for at få dig trygt igennem operationen.

Efter operationen skal du hvile lidt, og have et sidste tjek, inden du bliver sendt hjem. Du skal til en opfølgende kontrol ca. efter 6-8 uger. Dette er også dækket gennem det Udvidede Frie Sygehusvalg.

Efterstær og det Udvidede Frie Sygehusvalg?

Ca. 10 procent af alle som opereres for grå stær, bliver efterfølgende ramt af efterstær. Efterstær er ganske ufarligt, og det fjernes hurtigt, effektivt og smertefrit med laser.

Efterstær er, som selve grå stær operationen, også omfattet af det Udvidede Frie Sygehusvalg, og du har også her en behandlingsgaranti på 30 dage.

Efterstær vil som regel blive opdaget i forbindelse med de opfølgende kontroller. Oplever du, at dit syn bliver lidt dårligere efter disse kontroller, skal du naturligvis kontakte din øjenlæge.