Søg
Close this search box.

Om os

Vores klinik åbnede i 2015 under navnet Øjenklinik Amager i det gamle Amager Banken på Amagerbrogade 242. Vi startede som en rent offentlig klinik, men efterhånden som vi begyndte at lave forskellige typer af øjenoperation, og private øjenkonsultationer, traf vi i 2022 beslutningen om at splitte klinikken op i en offentlig og privat del. 

Auga Eye Center er den private del af klinikken. 

 

Den offentlige del af klinikken ser patienter gennem sygesikringer. Læs mere om den offentlige klinik Lægerne Hugod og Holfort her

Ekspertise

Auga Eye Center er ejet af øjenlægerne Mikkel Hugod og Stig Holfort. 

Klinikken tilbyder private konsultationer og behandlinger. Du har mulighed for, via forsikringen eller privatbetaling, at komme til en privat konsultation hos en af vores faste konsulenter, som regel i eftermiddags- og aftentimerne. 

I Auga Eye Center rådgiver vi om, og tilbyder elektive øjenoperationer, der forbedrer den enkelte kundes livskvalitet.  

Vi laver:

Ud over vores mange private operationer, opererer vi mange forsikringskunder. Endeligt er vi kvalitetsgodkendt af Region Hovedstaden, og udfører grå stær operationer på vegne af Rigshospitalet-Glostrup. 

Vi opererer alle ugens dage, og har derigennem solid erfaring med alle de operationstyper vi tilbyder.

Klinikken

Vores store, flotte og moderne klinik er spredt over 500 kvm. fordelt på to etager. I stueetagen finder du vores mange undersøgelsesrum, hvor vi foretager forskellige typer af undersøgelser og målinger af dine øjne og dit syn. Det er på denne etage, du bliver undersøgt, hvad end du skal til en almindelig øjenlæge-, brillefriheds-, øjenlågs- eller grå stær undersøgelse. 

I kælderen ligger vores to moderne operationsstuer. De er indrettet i de gamle bankbokse fra Amagerbankens tid. Der er en trappe ned til kælderen, og vi har en lift, som personer, der er dårligt gående eller sidder i kørestol, kan komme op og ned ved hjælp af. 

Når du er færdig hos os, hvad end du har været til en undersøgelse eller operation, kan vi hjælpe dig med at bestille en taxa, hvis du har brug for dette.

Vi bestræber os på at holde ventetiden nede, så du som regel kan komme til undersøgelse inden for to uger. Skal du opereres kan du som regel få tid til det, i løbet at yderligere et par uger. 

Vores værdier

Ordentlighed, respekt og det trygge, personlige forløb er alpha og omega hos os! 

Vi møder dig i øjenhøjde og lytter til dine ønsker og udfordringer. Vi tilbyder kun behandlinger, som vi tror på, vil hjælpe dig og indfri dine forventninger. Mener vi, at en behandling er unødvendig, risikabel eller ude af trit med din forventning, vil vi afvise at behandle dig. 

Vi lægger stor vægt på det personlige forløb, hvor vi bestræber os på, at det er den samme læge der følger dig fra undersøgelse, til operation og kontrol. I forbindelse med grå stær, kan det hænde, at du bliver opereret af en anden øjenkirurg end den øjenlæge der undersøgte dig. 

Fair priser

Vi har valgt prismæssigt at sætte os lidt billigere end en del af vores konkurrenter. Det har vi dels gjort, fordi vi kan. Vi driver en relativt lille klinik med to travle operationsstuer, dette er bl.a. udgangspunktet for vores cost-effektive setup. 

Dels har vi lagt os der, fordi vi ønsker, at vores behandlinger skal være tilgængelige for så mange som muligt. 

Særligt ligger det os på sinde, at have den lavest mulige pris på grå stær operationer. Grå stær er meget generende for ens syn og livskvalitet. Desværre skal det være temmelig udviklet, før man tilbydes en operation for grå stær gennem det offentlige. Vi har derfor valgt at lave dette, relativt billige, alternativ – hvor du hurtigt kan få din gode synskvalitet tilbage. 

Forsikringssamarbejde

Vi samarbejder med flere sundhedsforsikringer. Dvs. at hvis du, f.eks. gennem dit arbejde, har en sundhedsforsikring, kan det være de dækker dit besøg hos os, hvad end det er en almindelig øjenundersøgelse, grå stær operation eller en øjenlågsoperation. Ofte er hele din husstand dækket af din forsikring. 

Kontakt din sundhedsforsikring, for at få svar på om de dækker din undersøgelse hos os. og eventuelle behandling hos os. Gør de det, skal de give dig et ordre eller reference nr., som du giver til os ved din tidsbestilling. 

Hvorfor ‘Auga’?

Øjet er det uomgængelige fokuspunkt i alt, hvad vi foretager os i Auga Eye Center. Og Auga betyder netop øje på hhv. oldnordisk og Islandsk. Og faktisk så var det, på en oftalmologisk kongres på netop Island, vi lagde de første sten til det, der siden skulle blive til Auga Eye Center. 

Her bor vi

Auga Eye Center
Amagerbrogade 242
2300 København S
+ 45 42410211
kontakt@augaeyecenter.dk

Vi er Auga

Hos Auga er vi stolte af vores faglighed. Her kan du læse mere om hvad vi hver især bidrager med hos Auga.
Speciallæge i øjensygdomme/øjenkirurgi
Speciallæge i øjensygdomme/øjenkirurgi, PhD, FEBO (Fellow of the European Board of Ophthalmology)
Optometrist
Optometrist
Arya Ahmadinia
Optometrist
Sygeplejerske og Praksismanager
Klinikassistent
Klinikassistent
Lægesekretær
Skeleterapeut