Søg
Close this search box.

Nedre øjenlågsoperation

Operation af nedre øjenlåg
Med tiden bliver huden omkring dine øjne tynd og mister sin elasticitet. Dette kan føre til, at du får poser under øjnene.

For dig der har tunge nedre øjenlåg

Der kan som udgangspunkt være to grunde til, at man vælger at få korrigeret sine nedre øjenlåg.

  • Funktionel: Dit syn er generet dine poser. Det er dog sjældent, at man opererer de nedre øjenlåg af funktionelle årsager, da det skal være meget udtalt, før det er generende for synet.
  • Kosmetisk: Du ønsker at se mere frisk ud, ved at få fjernet poserne, der buler ud under dine øjne.

Hvornår skal jeg få opereret mine nedre øjenlåg?

Du kan få opereret poserne under dine øjne væk, hvis det er generende for dig, hvad end generne er funktionelle eller kosmetiske.

Hvilket resultat kan jeg forvente efter en operation af mine nedre øjenlåg?

Resultatet afhænger naturligvis af dit udgangspunkt. Jo større dine poser under øjnene har været, jo større vil forandringen syne.

Du kan forvente:

  • At få fjernet den fedt bule, der poser ud under dine øjne
  • At få fjernet overskydende hud under øjnene
  • Du kommer sandsynligvis til at se mere “frisk” ud

 

Hvis du har haft meget stor poser under øjnene:

  • At tyngdefornemmelsen forsvinder

Hvordan foregår en øjenlågsoperation af de nedre øjenlåg?

Du møder ind på klinikken, helt uden nogen former for makeup – heller ikke pudder eller foundation.

Hvis du er meget nervøs, kan du bede om en beroligende tablet.

Når du kommer ind på stuen, bliver du lokalbedøvet. Nogle oplever at denne del svier lidt, men selve indgrebet mærker du ikke.

Du ligger fladt på ryggen med lukkede øjne, og får afdækket dit ansigt med en operationsdug. Du har lukkede øjne under hele indgrebet, men kan fornemme et skarpt lys fra lampen over dit ansigt.

Det tager ca. en time at få opereret de nedre øjenlåg. Det foregår i et roligt tempo, hvor vi taler sammen undervejs. Du kan forlade klinikken umiddelbart efter operationen er overstået. Du kan ikke selv køre bil, og vi anbefaler, du har en med til at følge dig hjem.

Hvordan skal jeg forholde mig i tiden efter min øjenlågsoperation?

Hvis du har stillesiddende arbejde på et kontor, anbefaler vi at du bliver hjemme et par dage. Har du er mere aktivt arbejde, anbefaler vi, at du bliver hjemme i en uge. Du bliver vejledt om dette, ved din undersøgelse.

Du vil frem til dine sting bliver fjernet, men særligt de første 2 dage have glæde af, at lægge noget koldt på dine øjne (kølemaske eller frosne grøntsager i et rent håndklæde). Ca. 10 minutter ad gangen, en gang i timen. Hvis du føler ømhed kan du tage et almindeligt smertestillende præparat som panodil eller ibumetin.

Du vil være både gul/blå og hævet i op til to uger efter din operation, særligt de første tre dage vil din hævelse være meget udtalt.

Du må tage brusebad efter 24 timer.

Du må gerne rengøre dine øjenlåg efter operationen – men du må kun duppe, ikke gnide. Vær forsigtig og pas på ikke at få vand i øjnene.

Du skal have fjernet stingene på klinikken 7-10 dage efter din operation.

Du skal holde dig fra træning den første uge, efter dine sting er blevet fjernet.

For at minimere risikoen for infektion, må du ikke bruge makeup i en uger efter din operation.

Er en operation af mine nedre øjenlåg sikker?

Ja, en øjenlågsoperation er en meget sikker operation. I Danmark er det det mest almindelig kosmetiske indgreb. I Auga Eye Center opererer vi ca. 1000 øjenlåg om året. Vores høje volumen sikrer, at kirurgen vedligeholder sine færdigheder og laver resultater på højeste niveau.

Alle operationer er desværre forbundet med risici, men komplikationer er heldigvis yderst sjældne.

Vi laver vores øjenlågsoperationer under lokalbedøvelse, hvormed der er ganske minimal risiko forbundet.

Det er vigtigt at være opmærksom på infektion. Det viser sig ved tiltagende rødme, varme, ømhed og hævelse nogle dage efter operationen. Kontakt din kirurg, hvis du har mistanke om infektion. Det kan let behandles med medicin.

Tryghedsgaranti

Alle vores kunder skal opleve den størst mulige følelse af tryghed. En af de måder vi sikrer det, er med vores Tryghedsgaranti. 
Medicin
Kontakt
Kontrol
Garanti
Kirurg

Book tid til øjenlågsundersøgelse

Book tid til undersøgelse med henblik på øjenlågsoperation.

Book tid på tlf.  42 41 02 11 eller online

Eller skriv til os, så vender vi tilbage.